Foredrag om Ole Lund Kirkegaard

For 2. - 4. klasse

Ole Lund Kirkegaard har skrevet en række kendte og elskede børnebøger. Bøgerne ligner hinanden på sprog og fortælletone. Forfatteren, som voksede op i Skanderborg, er ikke blot kendt i Danmark. Hans bøger er i dag oversat til 26 sprog.

Uffe Høj, der siden 2015 har været formand for foreningen Di Heslige Slønglers Klup, tilbyder et foredrag om Ole Lund Kirkegaard, som afholdes på egen skole. Målgruppen er 2.-4. klasses elever i Skanderborg Kommune. Der udbydes 5 foredrag, som bookes efter først-til-mølle-princippet.

Om foredraget

Foredragets emne: Ole Lund Kirkegaard – en fortælling i ord & billeder

Målgruppe: 2.- 4. klasse. Max. antal elever pr. foredrag: 120

Datoer: Aftales ved bestilling til

Varighed: 1½ time – pause efter ca. 45 min. på 10 minutter.

Honorar: Aftales ved bestilling

Teknik og lokalitet: Skolen sørger for: Adgang til projektor og hjælp til klargøring af billedfremvisning. Computeren skal bruge HDMI-stik. En forudsætning for en vellykket afvikling af foredrag er ofte, at eleverne har stol at sidde på.

Indhold: Eleverne tages med på en tur i Ole Lund Kirkegaards liv og forfatterskab og får fortalt historien om Ole Lund Kirkegaard som barn, ung, lærer og forfatter. Undervejs læses op fra de vigtigste bøger. Desuden fortæller Uffe Høj om at være barn i perioden 1950 – 1970 og om de forandringer, der opstod i synet på barnet, og de konsekvenser, det fik for elevernes skolegang.

Referencer

Auning Skole:

“Det er sin sag at holde 100 mellemtrinselevers opmærksomhed i 1½ time, men det kan Uffe Høj fra Di Heslige Slønglers Klup, når han med stor indlevelse og smittende begejstring i børnehøjde fortæller om Ole Lund Kirkegaards liv og forfatterskab.

Varme anbefalinger fra læringsvejleder Camilla Storm, Auning Skole.

Hornslet Skole:

“Uffe Høj er en rigtig dygtig formidler, og han “fangede” eleverne ind i Ole Lund Kirkegaard-universet med begejstring og humor. Eleverne var meget glade for besøget, og Uffe er allerede bestilt til kommende 3. årgang i 2023.”

Karin Kjeldsen - Pædagogisk IT- og Læringsvejleder, Hornslet Skole.

Tønning-Træden Friskole:

“Vi vil på det allervarmeste anbefale et besøg af Uffe Høj. Vigtigheden af det levende ord blev tydeligt for os den dag, han besøgte skolen.”