Sigurd Barrett

Sigurd blæser støvet af Danmarkshistorien med et brag af en koncert fyldt med myter, fortællinger, historiske fakta – og ikke mindst masser af musik.

Danmarkshistorie er spændende og fyldt med levende fortællinger om markante personer og drabelige hændelser. Det bliver derfor en spændende rejse tilbage i tiden, når Sigurd i ord og toner fører os igennem historien fra stenalder til nutid.

På sin dybt engagerende måde vil han fortælle om vigtige øjeblikke i vores historie, om vikinger, munke, konger og krige – alt sammen krydret med sange fra hans store projekt ”Sigurds Danmarkshistorie”.