Filt med Filtekongen

 
 

Kl. 10.30-16.00, foyer

Der var engang en dreng ved navn Henrik Dannevang. Han var virkelig glad for at tegne figurer fra både bøger, film og fra sin egen fantasi. Da han blev voksen, var han en dag med til at lave nogle små figurer i filt. Det blev han så vild med, at han fortsatte med at filte og filte – lige indtil han en skønne dag blev så dygtig, at han fik navnet ”Filtekongen”.

Vi er i år så heldige, at Filtekongen igen lægger vejen forbi Sløngeldag i selskab med sit hof af de vildeste filtfigurer fra børnelitteraturen.

Kom og filt og lær et par tricks af Filtekongen. For børn fra 10 år eller ifølge med en voksen.