Remsesjov og sproglege ved Lotte Salling
Kl. 10.45 -11.15, Biblioteksscenen
Kom og vær med, når forfatter og sproglegsekspert Lotte Salling sætter gang i en sprudlende stund med rim, remser og bevægelse.
Gennem leg med sprog, fagter og sange aktiveres både krop og stemme, og alle kan være med.
Lotte inddrager nogle af sine mange bøger undervejs, fx Rim, rollinger og rutiner, Fagter og grimasser, Lyt til løven, Aktive fortællinger og Ti små tæer på toppen – og mon ikke også der sniger sig et par Børste-remser ind?